Priser
Læs mere om deltagerpriserne for FDF Landslejr 2026 her
Tankerne bag deltagerprisen
Prisen på FDF Landslejr 2026 er fastlagt i forhold til tidligere landslejrens niveau med regulering for inflation og generelt prisudvikling i Danmark. Samtidig vurderer vi, at deltagerantallet bliver lidt lavere, så der er færre til at betale omkostningerne.
Deltagerpris for børn og voksne
Deltagerpriserne i tabellen gælder for alle pilte, væbnere, seniorvæbnere, seniorer og voksne (herunder ledere og medarbejdere), der deltager på FDF Landslejr 2026.
Der er en unik deltagerpris for hver landsdel, hvor der tages højde for kredsenes rejseomkostninger til og fra Sletten.

Kredsene vælger selv, hvordan de definerer det at være af sted på Landslejr som pilt. I princippet må man som kreds godt tage tumlinge med i kredslejren, hvis man vurderer, at de vil have en god oplevelse af at være med som deltager på landslejr.
Kredsen beslutter den endelige deltagerpris
I kredsen fastsætter I selv, hvad den endelige pris skal være for jeres deltagere. Måske har I mulighed for at reducere prisen, fordi I har fået tilskud, eller også vil I hæve den lidt, så den dækker flere omkostninger i forbindelse med landslejren. Det er helt op til jer. Der er som regel god mulighed for at få tilskud til lejren hos lokale menighedsråd og Y’s Men’s klubber.
Hvad går betalingen til?
FDF Landslejr 2026 finansieres primært af deltagerbetalinger. Indtægterne skal derfor dække alle udgifter til etablering af lejren, sikkerhed, forplejning for alle måltider, samt aktiviteter og events man kan opleve på lejren. Landslejren indgår også partnerskaber og sponsorater med henblik på at skabe en endnu bedre landslejrøkonomi.

Huslejerefusion
Mange kommuner giver mulighed for, at I som kreds kan søge huslejerefusion på den andel af prisen, som er gået til husleje og etablering. Vi forventer, at beløbet til husleje og etablering kommer til at udgøre ca. 1000 kroner pr. deltager. Den endelige pris kan først opgøres efter landslejren.
Øvrige priser
Børn 0-8 år
Er man af sted på landslejr som barn på 0-8 år, er der nogle særlige priser, som gælder, afhængig af barnets alder. Vi beregner alder for den første dag af landslejren, dvs. den 9. juli 2026. Børn på 0-8 år skal altid være ifølge med en forældre.
| Gruppe | Pris |
| Børn 0 og 1 år | kr 0,00 |
| Børn 2, 3 og 4 år | kr 750,00 |
| Børn 5-8 år | kr 1.500,00 |
Internationale deltagere
For internationale deltagere afhænger deltagerprisen af, hvor i verden de kommer fra.
Se priser i tabellen:
| Region | Danish price | Euro price |
| Asien and Africa | 225,00 DKK | Aprrox 30€ |
| USA, Canada etc. | 700,00 DKK | Aprrox 95€ |
| EU inc. Great Britain | 2000,00 DKK | Aprrox 275€ |
(excl. transportation)
Døgnbillet til Landslejren
Voksne ledere og medarbejdere (18+) – samt deres familier – kan købe en døgnbillet til landslejren. En døgnbillet giver adgang til 24 timers ophold med overnatning, måltider og fuld adgang til aktiviteter og faciliteter.
Hvad inkluderer billetten?
Med en døgnbillet kan du være på lejren fra kl. 09.00 til kl. 09.00 dagen efter. Billetten omfatter:
-
Frokost, aftensmad og morgenmad
-
Adgang til sanitære faciliteter og bad
-
Overnatningsret
-
Fuld adgang til hele programmet
Priser pr. person pr. døgn:
Børn og voksne over 8 år: 500 kr.
Børn 5-8 år: 250 kr.
Børn 2, 3 og 4 år: 150 kr.
Børn 0 og 1 år: Gratis
Fleksibel bemanding i kredsen
Døgnbilletter kan bruges til at styrke bemandingen efter behov. Det kan være ekstra hjælp i starten til opsætning – eller friske kræfter sidst i lejren til at aflaste dem, der har været med fra begyndelsen.
Sådan betaler du
-
Ved tilmelding betaler du 500 kr. for det første døgn.
-
Eventuelle ekstra døgn afregnes gennem din kreds.
-
Hvis du tilmelder dig uden en kreds, betaler du hele beløbet ved tilmelding.
-
For børn under 8 år kan den samlede pris blive under 500 kr. pr. døgn – i så fald refunderes differencen via kredsen.
Du kan købe flere døgnbilletter og blive flere sammenhængende dage.