Alt du skal vide som leder på landslejr – samlet ét sted

02.06.2026

Landslejren nærmer sig med hastige skridt, og for mange ledere betyder det et stigende behov for overblik og praktisk information. Derfor har vi samlet alle relevante websites og genveje i én samlet indgang: landslejrleder.dk.

Gør dig selv en tjeneste og gem siden allerede nu – så har du altid hjælpen lige ved hånden: landslejrleder.dk

Er du i tvivl om, hvor du finder svar på dine spørgsmål – eller kan du ikke lige huske, hvor du skal gå hen for at klare en opgave – så er landslejrleder.dk det oplagte første sted at kigge.

Siden fungerer som et link-træ, der gør det let og hurtigt at finde det, du skal bruge, uden at du behøver lede flere forskellige steder.

Bliver løbende opdateret

Listen af links bliver løbende udvidet, så du hele tiden har adgang til de vigtigste sider og funktioner, du skal bruge som leder før og under lejren.

Mangler du et link eller en genvej, er du meget velkommen til at sende os et tip – så sørger vi for, at det bliver tilføjet, så endnu flere får gavn af det.

Klar til brug på lejren

Siden er designet med fokus på mobilvenlighed, så den også fungerer optimalt direkte fra telefonen. Det betyder, at du nemt kan finde det, du skal bruge – også når du står midt i lejrlivet.

Gør dig selv en tjeneste og gem siden allerede nu – så har du altid hjælpen lige ved hånden: landslejrleder.dk