Pressetjenesten på FDF Landslejr 2026

Lejravisen Folkemunde

Læs Folkemunde her - eller som fysisk avis på Landslejren - leveret af Budbringerne i landslejrens pressetjeneste

Folkemunde - 3. udgivelse

Folkemunde - 2. udgivelse

Folkemunde - 1. udgivelse

Tip Pressecentret med en god historie

Har du en god idé til en historie, som Pressecentret bør dække på FDF Landslejr 2026? Eller kender du til en helt særlig fotomulighed, som vores fotografer ikke må gå glip af? Så tøv ikke med at tippe os.

Send os en besked til Pressecentrets via landslejrens Instagram eller udfyld formularen via knappen nedenfor. Vi læser alle henvendelser og vender tilbage, hvis vi arbejder videre med historien.

"Lejravisens navn Folkemunde refererer både til landslejrens otte folk og til vores ambition om at skabe en avis, der samler stemmer, historier og oplevelser og får FDFerne til at tale sammen."

Frida Bjørn Fisker, redaktør på Folkemunde

Landslejravisen - et fysisk minde fra lejren

Tre gange i løbet af landslejren udkommer landslejravisen Folkemunde, så I kan godt glæde jer til at læse en masse gode historier fra landslejren i den fysiske avis.

I skal i kredsen eller boenheden selv hente avisen i Madudleveringsteltet, når I alligevel henter jeres ingredienser til aftensmaden. Avisen vil også være tilgængelig for gæster og andre interesserede på Torvet i Infoteltet, medarbejderbespisning samt ved kioskerne.

Avisen udkommer lørdag d. 11., tirsdag d. 14. og torsdag d. 16. juli og er tilgængelig efter kl. 14. På mad.landslejr.dk vil der i ingredienslisten de pågældende dage stå, hvor mange eksemplarer jeres kreds eller boenhed skal huske at tage med tilbage til lejrpladsen. Der er beregnet ca. 1 avis pr. 5 personer i boenheden.

Vi håber, I vil udnytte muligheden til at samles børn og voksne omkring Folkemunde-avisen og læse i den sammen, så de mange gode historier fra landslejren kan blive delt vidt og bredt.

Produceret af Pressecentret - og af jer

Folkemunde produceres af skribenter og fotografer fra landslejrens pressecenter, men avisen kan ikke blive til uden hjælp fra jer.

Med tusindvis af FDF’ere samlet på ét sted ønsker vi at komme bredt rundt og dække de sjoveste, fedeste og vigtigste begivenheder og historier fra alle dele af lejren – og fra alle folk.

Derfor håber vi, at I både har lyst til at bidrage med ideer til, hvad vi skal skrive om, og til at åbne munden og fortælle om jeres oplevelser, holdninger og meninger, når vores skribenter og fotografer kommer rundt på lejren for at opfange de bedste historier og bringe dem videre i avisen.