Fælles ansvar
Landslejren skaber vi sammen - alle bidrager og alle får igen.
Sammen
FDF skaber vi sammen – det gør vi også, når vi skaber landslejr.
Alle har noget værdifuldt at tilbyde. Landslejren lever på initiativer og gode idéer, og derfor skal der skabes plads til, at alle kan byde ind. Hvert enkelt bidrag tæller og det er sammen, vi får lejren til at blomstre.
Uanset om du er barn, ung, voksen eller familie, har vi alle et ansvar for at bidrage, så vi skaber de bedste oplevelser for alle. Det er netop det fælles ansvaret, der gør lejren til noget særligt – jo flere vi er, der bidrager med initiativ og engagement, jo stærkere vokser vores fællesskab. Gennem vores formål, aktiviteter og menneskesyn viser vi, at ethvert menneske er værdifuldt, og at alle har noget at bidrage med.
Frivillige
Landslejren lykkes, fordi den skabes af engagerede voksne.
Det er vigtigt, at alle føler sig værdsat og får den støtte, de har brug for. På landslejren er der gode vilkår, nem organisatorisk infrastruktur, let adgang til basale behov, så alle kan yde deres bedste og samtidig have en god lejr-oplevelse. En landslejr, der skaber en bære- og væredygtig oplevelse for de voksne på lejren, der giver mod på mere.