Aktivitetsbooking
Hvad er en aktivitetsbooking?
I programpunktet “Skovens Oplevelser” udbydes der forskellige aktiviteter, dette kan f.eks. være klatring, sejlads eller krea. For at alle har mulighed for at prøve de forskellige aktiviteter uden for lang ventetid, kræver det at man har booket en tid på aktiviteten. Disse aktiviteter er ikke en del af temarammens fortælling, men de er en god mulighed for at få endnu flere fede oplevelser på Landslejren.
For at kredsen kan booke en tid til deres patruljer, kræver det en billet pr. patrulje.
Hvor mange billetter har kredsen?
Inden lejren:
Alle kredse får tildelt billetter til aktivitetsbookinger ud fra antallet af tilmeldte på kredspladsen. Billetterne samt adgangen til systemet bliver frigivet til holdlederen d. 9. maj.
Under lejren:
Kredsene får tildelt flere billetter som alle kredsens ledere kan administrere.
Der bliver dagligt tildelt flere billetter til kredsen, som kan bruges til at booke aktiviteter til dagen efter.
For at sikre, at aktiviteternes kapacitet bliver fyldt ud, vil alle dagens ledige tider blive åbnet op for fri booking klokken 08.00.
For at fordele billetterne så retfærdigt som muligt, beregnes kredsens antal af billetter ud fra antallet af tilmeldte på kredspladsen.

Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme ændringer af bookinger, kredsen vil altid blive informeret om dette.