Landslejrarmbånd kan nu tankes op

04.06.2026

Det er nu muligt at tanke penge op på Landslejrens betalingsarmbånd via wallet.landslejr.dk. Systemet er åbent og klar, så alle nu kan indbetale penge til brug på lejren.

Med det smarte betalingsarmbånd slipper alle for at rende rundt med en stak kontanter på sig.

På Landslejren foregår betaling i salgsstederne via armbåndet. Det betyder, at deltagerne ikke behøver at have hverken kontanter eller betalingskort med. Armbåndet sidder fast på håndleddet, så det ikke bliver væk, og udleveres af FDF-lederen inden lejren.

Det er nu muligt at tanke penge op på Landslejrens betalingsarmbånd via wallet.landslejr.dk. Systemet er åbent og klar, så man kan indbetale penge til brug på lejren.

Sådan fungerer det

Betalingssystemet er et lukket kredsløb, der kun kan bruges på landslejren. Man opretter en konto, indsætter et valgfrit beløb og fordeler pengene på de armbånd, man har tilknyttet.

Som forælder eller voksen kan man:

  • Oprette én bruger og tilknytte flere børns armbånd
  • Fordele penge mellem børnene
  • Sætte beløbsgrænser
  • Spærre armbånd
  • Få udbetalt resterende saldo efter lejren

Eksempel: Har man to børn, kan man indsætte 200 kr. og fordele 100 kr. til hver.

Trin for trin – sådan gør du

Det skal du bruge:

  • Et betalingskort (gerne Dankort eller Visa)
  • Adgang til: www.landslejr.dk/wallet
  • Armbåndets UID-nummer (står på bagsiden af chippen, fx FDF19023)

Sådan kommer du i gang:

  1. Gå ind på www.landslejr.dk/wallet
  2. Opret en bruger som voksen/leder
  3. Tilføj armbåndets UID-nummer
    • Du kan tilføje flere armbånd og knytte dem til din familie
  4. Indbetal et valgfrit beløb
  5. Fordel beløbet ud på de enkelte armbånd
    • Husk: også selvom du kun har ét armbånd, skal beløbet fordeles til det

På hjemmesiden findes også videoguides, der viser processen trin for trin.

Kontanter på lejren

Det er også muligt at indsætte kontanter i Lejrinformationen på torvet. Her kan man også indbetale euro og dollar, som veksles til dagskurs.

  • Maks. 1.000 kr. kan indsættes kontant pr. person
  • Der kan ikke udbetales penge kontant på lejren

Doner restbeløb efter lejren – eller få pengene udbetalt

Eventuelt resterende saldo kan udbetales i op til 3 måneder efter lejren. Herefter overføres beløbet til FDF.

På selve afslutningsdagen åbner der desuden en særlig mulighed i Wallet, hvor man kan vælge at donere sin restsaldo til FDFs internationale projekt Spirer i Tanzania. Det er naturligvis også muligt at få pengene udbetalt, hvis du foretrækker det.